Hvad er mindfulness?

Mindfulness vil sige at være opmærksom på en bestemt måde: med vilje, i dette øjeblik og uden at være dømmende.

Historisk set har begrebet sin oprindelse i den buddhistiske tradition, hvor det udgør hjertet af Buddhas lære (Dharma) og praktiseres igennem meditation. Mindfulness er dybest set ikke en teknik eller en metode, men et udtryk for en opmærksomhed og årvågenhed som kan kultiveres og udvikles igennem eksempelvis meditation.

Universel egenskab

Der er ikke noget særligt buddhistisk over mindfulness, men nærmere en universel menneskelig egenskab, som det enkelte menneske besidder i mere eller mindre grad. Buddhismen har bidraget med en indsigt om, hvordan dette menneskelige potentiale kan udvikles og forfines og integreres i alle dele af livet.

Bevidste observationer

Det grundlæggende i mindfulness og dens udvikling er en bevidst observation af tankerne, følelserne og de sansemæssige oplevelser, uden at evaluere disse som værende gode eller dårlige, rigtige eller forkerte, syge eller sunde, vigtige eller trivielle.

Åbenhed og accept

Med begrebet mindfulness menes ikke en forkrampet selvkontrol, hvor man møder og opholder sig i verden i en dyb koncentration og er bevidst, om alt det man gør, siger og tænker i sin omgang med omverdenen. Mindfulness er heller ikke en kritisk overvågen og bedømmelse af sig selv både i sind og krop, hvor man hele tiden søger efter en afklaring om, hvad der er det rigtig, og hvad der er det forkerte. Mindfulness er derimod i en bestemt måde, man møder og forholder sig til verden på. Den er karakteriseret ved åbenhed og accept, hvor man byder alle de typer af oplevelser – negative, positive og neutrale – man erfarer i sin omgang med omverdenen velkommen. Man kan sige at mindfulness er en færdighed, som gør at man er i stand til at opleve verden som den oprindeligt er. At være mindful betyder derfor, at man observerer og iagttager alt det, der sker i det nuværende øjeblik, uden at vurdere det, man oplever og erfarer, som værende godt eller skidt.Det vil sige man møder verden uden fordomme.

Hvordan opøver du mindfulness?

Det centrale i mindfulnesstræning er et bevidst nærvær i hver eneste handling i det nuværende øjeblik. Du kan opøve mindfulness ved at etablere en formel mindfulness-praksis, hvor du dagligt sætter tid af til at praktisere mindfulness.I den formelle praksis kan der anvendes forskellige typer af øvelse:

•Kropscanning

•Siddende meditation med fokus på åndedrættet, lyde, indre billeder, følelser og tanker

•Gående meditation

•Sanseøvelser - særlig velegnet til børn og unge

•Krops- og bevægelsesøvelser - særlig velegnet til børn og unge

Du kan desuden opøve mindfulness ved at være fuldt opmærksom på dagligdagens gøremål som f.eks. at vaske op, støvsuge eller børste tænder. Disse aktiviteter tilbyder præcis lige så værdifulde muligheder for at træne dit nærvær og udvikle mindfulness. Kun fantasien sætter din grænse.

Hvorfor opøve mindfulness?

Mindfulness er efterhånden blevet integreret i forskellige behandlingsindsatser i relation til vidt forskellige psykologiske vanskeligheder.

Kroniske smerter kan behandles

Forskningsresultater slår fast, at mindfulness træning er en lovende form i forhold til voksne med kroniske smerter, angst, depressioner, spiseforstyrrelser, afhængighed og eksempelvis stress.

Mindre risiko for hjertesygdomme

Udover de psykologiske effekter, har mindfulness-træning fysiologiske effekter på den menneskelige krop: reducering af blodtrykket, forbedring af immunforsvaret, ændring af åndedrætsfrekvens, ændring af puls, ændring af over 2200 gener så blandt andet aldringsprocessen opbremses samt mindre risiko for hjerte-kar sygdomme.

Børn kan opnå fordelene

Forskningresultater vedrørende brug af mindfulnessøvelser til børn og unge er fortsat i sin spæde start. De til dato eksisterende undersøgelser, viser at udvikling af mindfulness hos børn og unge har en positiv indvirkning på både helbredsmæssige og psykologisk trivsel. Effekten af mindfulnessbaserede programmer er blandt andet undersøgt i forhold til:

•Børn (9-12 årige) med faglige vanskeligheder samt adfærds- og opmærksomhedsvanskeligheder.

•Børn (7-8 årige og 9-12 årige) med angstsymptomer.

•Børn (8-12 årige) og (10-12 årige) med ADHD-diagnose.

•Unge (15-18 årige) med ADHD-diagnose.

•Børn og unge (11-18 årige) med udadrettede vanskeligheder, herunder ADHD, adfærdsvanskeligheder og lidelser inden for autismespektret.

•Unge (14-18 årige), der enten var eller havde været under ambulant psykiatrisk behandling, størstedelen med angst- eller depressionssymptomer. Se under Søg viden for videre læsning.

Lidt gør da en forskel

Studier med børnehavebørn, som har trænet det at rette opmærksomheden på åndedrættet og kropsfornemmelser, har vist sig at styrke børnenes opmærksomhedsstyring. Selv korte opmærksomhedstræningsforløb – to ugentlige sessioner á 30 minutter i 8 uger – viste at styrke børnehavebørns eksekutive funktioner.

Hvorfor opøve mindfulness?

Generelt er der forskningsmæssig belæg for at udvikling af mindfulness:

•Gør børn roligere

•Forbedrer børns eksekutive funktioner og dermed koncentrationsevnen.

•Reducerer stress hos børn

•Fremmer psykologisk robusthed og dermed generel trivsel.

•Fremmer sociale kompetencer.

•Styrker børns selvbevidsthed og deres selvkontrol.

Udover at mindfulnesstræning fremmer børns forudsætninger for læring, tilegner de sig et redskab til at imødekomme en kompleks og fortravlet hverdag, som de kan bære med sig ind i voksenlivet.